01/07/2024 0 Kommentarer
Børnegudstjeneste i Sundkirken
Børnegudstjeneste i Sundkirken
# Kommende arrangementer
Børnegudstjeneste i Sundkirken
Børnegudstjeneste i Sundkirken
Det er en børnevenlig spaghettigudstjeneste for børn og deres voksne i Sundkirken. Gudstjenesten holdes sædvanligvis af Suzette Ejdrup i samarbejde med De grønne Pigespejdere i Sundkirken.
Vores dygtige organister og sangere spiller og synger for til fællessang.
Vi holder gudstjenesterne den sidste mandag i hver måned kl. 18.00, bortset fra juni og juli, hvor der er sommerferie.
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.
Hvis man ønsker en reminder, kan man tilmelde sig vores nyhedsbrev om børnegudstjenester her https://forms.churchdesk.com/f...
Vel mødt!
Børnegudstjenester august 2024 – maj 2025
Tema: Fadervor
Fadervor er verdens mest kendte bøn. Og det er en bøn, som millioner af mennesker – både børn og voksne – beder hver dag over hele jorden. Men hvad er det egentlig, som vi beder om? Hvad betyder de ord, som vi siger? Det kan du komme og høre mere om til børnegudstjenesterne det næste år.
Det, vi beder om, knyttes sammen med relevante temaer fra barnets hverdag og historier fra Bibelen.
Efter den korte gudstjeneste byder De Grønne Pigespejdere på aftensmad i salen.
26. august: Fadervor, du som er i himlene – og fortællingen om kvinden, der finder noget dyrebart, der var blevet væk (Den tabte mønt (Lukas 15,8-10).
30. september: Helliget vorde (eller blive) dit navn og komme dit rige – og fortællingen om den store fest, alle er inviteret med til (Det store gæstebud (Lukas 14,16-24).
28. oktober: Halloween gudstjeneste – ske din vilje som i himlen således også på jorden og fortællingen om manden, der gør noget godt og hjælper den syge (Den barmhjertige samaritaner Lukas 10, 27- 37)
25. november: (advent den 1. dec) – giv os i dag vort daglige brød og fortællingen om Gud, der sørger for at folk bliver mætte af blot 2 fisk og 5 brød (Johannes 6,1-15 Bespisningen af de 5000)
27. januar: - og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere og fortællingen om en mand, der har svært ved at sige undskyld (Den gældbundne tjener Matt 18,21-35)
24. februar: - led os ikke i fristelse og fortællingen om djævelen, som frister Jesus. (Fristelsen i ørkenen)
31. marts: - fri os fra det onde og fortællingen om Jesus, der skinner som et lys i mørket (Joh 8,12 Verdens lys)
28. april: – thi dit er riget og magten og æren i evighed. fortællingen om, at vi skal være som markens blomster og ikke skal bekymre os (Matt 6,24-34)
26. maj: Udendørsgudstjeneste. - Amen som afslutning på hele fadervor
Kommentarer